Gentofte Ejendomsselskab

Boligorganisationen Gentofte Ejendomsselskab har hjemsted i Gentofte kommune. Geografisk er det beliggende i det nordvestlige hjørne af kommunen. Det grænser  op til Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner og er mindre end 10 km fra København.

Boligorganisationens kerneaktivitet er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.

Gentofte Ejendomsselskab kan herudover, udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, som organisationen har oparbejdet.

Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed. Det vælger en organisationsbestyrelse, der varetager den overordnede ledelse af organisationen. Organisationsbestyrelsen er økonomisk og juridisk ansvarlig for boligorganisationen og dens afdelinger.

Gentofte Ejendomsselskab har siden etableringen i slutningen af 1940’erne haft én afdeling – Mosegårdsparken – med 311 lejemål. Det er besluttet, at etablere en ny afdeling – Mosevang – med ca. 50 nye boliger ved siden af Mosegårdsparken. Disse forventes opført til indflytning i 2022.

Gentofte Ejendomsselskab administreres af KAB, www.KAB-bolig.dk. Det er således KAB, der administrerer ventelister, lejekontrakter og udlejning samt drift og vedligehold af vores bygninger, boliger og områder. Hvis du er boligsøgende, skal du kontakte KAB, hvis du gerne vil skrives op til en af vores boliger.

Vision og målsætninger for Gentofte Ejendomsselskab er baseret på en række kerneværdier som bæredygtighed, rummelighed, beboerdemokrati, gennemsigtighed, og ligeværdighed. Vi er ansvarlige og respektfulde i vores omgang med hinanden.

Venlig hilsen,

Organisationsbestyrelsen

 

FN'S Verdenmål for bæredygtig udvikling

 

 

nach oben